www.rejsechart.dk

- søgemaskine til de bedste Rejse- og Ferie Websites

Nye Websites | Top 10 Websites | Top 50 Websites

Rejse- og Ferie kategori : Campingpladser

Tilføj et nyt Website til denne kategori

Supersaver - flybilletter   MrJet - flybilletter   Travellink - flybilletter  

Campingpladser er altid dejligt fredfyldte. I Danmark har vi rigtig mange vidunderlige campingpladser fordelt over hele landet – det gælder bare om at finde perlerne derude.

Websites:

Aarø Camping
Når man ankommer til Aarø Camping, mødes man af en plads med masser lys, luft, og ikke mindst masser af plads, ting som vi mener er væsentlige for at man kan få et vellykket ophold på pladsen. Pladsen er bygget op omkring et ældre nedlagt landbrug, det er derfor naturligt at det er de gamle bygninger som danner rammen om pladsen, de skaber naturligt det miljø som hele øen udstråler.
Askehøj Camping
Familie Camping tæt ved Silkeborg søerne. Askehøj Camping er det perfekte udgangspunkt for en rigtig god ferie i familiens eller naturoplevelsernes tegn. Pladsen er børnevenlig og ligger i udkanten af Linå Vesterskov, omkranset af Silkeborgsøerne. Opvarmet swimmingpool.
Bryrup Aqua Camping
3 stjernet plads i den høje ende! GRATIS opvarmet vandland med vandrutsjebaner, er blot én af de mange spændende aktiviteter på pladsen. Natur i overflod… SUPER beliggenhed i det midtjyske søhøjland tæt ved Silkeborg. Topmoderne faciliteter med bl.a. masser af familiebaderum. Spændende aktivitetsprogram sæsonen igennem. 25.m2. Luksus hytter med eget bad og toilet udlejes hele året. Familietræf/grupper er meget velkomne mulighed for leje af aktivitetshal på 250 m2.
Byaasgaard Camping
Familie camping, hvor også voksne har det sjovt. Selve campingpladsen er på 150.000 m2 og rummer 290 enheder, i flere niveauer, hvilket giver masser af mulighed for at finde en plads med fjordudsigt, i skoven eller på engen. Da pladsen er fra 1964, er der masser af gammel beplantning som er med til at give pladsen sin charme og et dejlige miljø.
Camping Charlottenlund Fort
Camping Charlottenlund Fort er beliggende kun 6 km fra Københavns centrum midt i Charlottenlund Strandpark, direkte til det dejlige Øresund, med een af Københavns største og mest populære badestrande. Campingpladsen er indrettet i det gamle, nedlagte Charlottenlund Fort. Fortet blev anlagt i årene 1886-87 og indgik som en del af Københavns Søbefæstning indtil 1932. Området er nu fredet, og voldene omkring fortet danner den ydre grænse for Campingpladsen. Vi har plads til telte, campingvogne og autocampere. Campingpladsen er indrettet med moderne bade og køkkenfaciliteter, spisestue og vaskeri.
Camping Skanderborg
Skanderborg Sø Camping - en af Danmarks smukkeste campingpladser. Store, velholdte pladser med god læ, nyere luksushytter med toilet. Egen børnevenlig badestrand. Ingen fastliggere. Meget centralt beliggende med 20 km til Århus og Horsens, 30 km til havet og 60 km til Legeoland. Rigtig gode mulighed for cykling og vandring. 8 golfbaner i omegnen. Velkommen til Skanderborg Sø Camping.
Carlsberg Camping
Tilkørsel direkte fra hovedvej 9 Svendborg-Rudkøbing ca. 1,5 km fra Svendborgsundbroen. Højt beliggende plads med enestående udsigt over det Sydfynske øhav.
Elsegaarde Camping ved Ebeltoft
Velkommen til Perlen bag Ebeltoft! Leg, blomstrende oplevelser, landsbyidyl, ro og flot natur. Her er hytter, campingvogne og båd til leje. Vi ligger idyllisk i udkanten af en gammel landsby med gadekær. Der er 5 km til centrum af Ebeltoft og 1,5 km til Elsegårde Strand. Vore servicebygninger ligger centralt, midt på pladsen med et krydderurtebed ved køkkenindgangen. Vi har bl.a. swimmingpool, Tv-stue, legeplads, hoppepude, bordtennis og minigolf, butik og petanquebane.
Enø Camping
Enø Camping har beliggenhed direkte ved den skønne "Enø Strand", der har Blåt flag, og samtidig er Enø Camping placeret midt i den lille hyggelige fiskerby Karrebæksminde med den herlige og dejlige atmosfære. Byen byder bl.a. på restaurationer, caféer, minigolf og røgeri. Endvidere kan de nyde den afslappende stemning omkring kanalen og bådehavnen. Et hyggeligt, dejligt sted, hvor De kan finde alt, hvad de behøver for at få en dejlig ferie.
Faxe Ladeplads Camping
3-stjernet campingplads. Vi byder jer hermed velkommen til en dejlig hyggelig og meget rolig familieplads, kun 200 meter fra en skøn børnevenlig badestrand med badebro. Udover at være tæt beliggende ved stranden, er vi også tæt på skov, lille hyggelig by med mange aktiviteter om sommeren, lystbådehavn og bowlinghal. Til børnene: Nyetableret legeplads med hoppepude.
Feddet Camping
Naturskøn familieplads med miljøvenlige faciliteter, direkte ved børnevenlig badestrand, skov og hede. Hjertelig velkommen ! - siger ny lejrchef på Feddet, Peter Lützen. Som nyansat lejrchef ser jeg frem til at fortsætte med at skabe gode rammer for ferie på Feddet. God service, masser af oplevelser, høj kvalitet med plads til ro og hygge - alt sammen et tilbud til jer der ønsker at holde nogle feriedage eller ferie i naturskønne omgivelser ved strand og skov.
Feldberg Familie Camping
Feldberg Familie Camping er den ideelle plads for familier med børn og for ægtepar. Den er velholdt med dejlige læmuligheder, rolige omgivelser og en hyggelig atmosfære. Pladsen er beliggende 2,5 km fra færgelejet i Nordby og kun ca. 1 km fra Fanøs skønne og brede 18 km lange sandstrand og tæt på Feldberg Strand Camping, indkøbs- og fritidsmuligheder. Vores nymoderniserede sanitetsbygning indeholder store dame- og herreafdelinger med flere separate bade- og toiletfaciliteter og 2 familierum. I tilknytning til vores babyrum er der mulighed for at benytte sauna mod betaling. Fælles køkken med gratis brug af el og varmt vand. Vaskerum med vaskemaskiner, tørretumbler og centrifuge. Vi udlejer i alt 22 campinghytter med terrasser. Hytterne findes i 3 forskellige størrelser og med 4 sovepladser. En enkelt hytte dog med 5 sovepladser. På pladsen findes 2 opholdsstuer med fjernsyn med parabol, poolbillard, bordtennis, boldbane og grillplads.
Feldberg Strand Camping
Feldberg Strand Camping er den bedst beliggende campingplads på Fanø med kun 150 m til den pragtfulde badestrand. Vores toiletbygning er helt ny og indeholder også babyrum og to familierum. Benyttelse af vores køkkenfaciliteter er gratis. Desuden findes der på pladsen vaske- og tørremaskine, opholdsrum med fjernsyn med parabol og legeplads. Vi kan tilbyde overnatning i en af vores 6 hyggelige træhytter. 4 af hytterne er med to soverum med 2 køjer i hver og 2 af hytterne er med et soverum med dobbeltseng. Alle hytter har tekøkken og egen terrasse. Vi har også en ferielejlighed der ligger ved siden af informationsbygningen. Derudover udlejes 2 ældre, men udmærkede sommerhuse. Lige ved pladsen findes: supermarked med bager & slagter, fiskeforretning, bodega, pizzeria, cafeteria, grillbar & restaurant. Indenfor 1 km er der desuden: Minigolf, tennis, squash, vandlande, cykeludlejning, ridning, discotek og museer.
Fiskerøgeriets Camping
Campingpladsen er beliggende på Holmsland Klit 6 km nord for Nymindegab og 15 km syd for Hvide Sande. Pladsen ligger direkte ved Ringkøbing Fjord med udsigt til fuglereservatet Tipperne og kun 10 minutters gang til sandbadestrand ved Vesterhavet. Pladsen er kendt som en rolig og børnevenlig familieplads med gode læforhold og med moderne faciliteter som familiebaderum og møntvask. Legeplads med bl.a. hoppepuder, boldbane, poolspil, fodboldspil. Velassorteret minimarked med bl.a. friskt bagerbrød, fiskeudstyr, stort udvalg i drager og legetøj. Åben hver dag fra kl. 7.30 - 22.00. Særdeles gode fiskemuligheder: Foruden fjorden findes der flere Put and Take fiskesøer i området, og mulighed for fiskeri fra molerne og med fiskekutter i Hvide Sande. Optimale forhold for windsurfing. Ringkøbing Fjord bliver på grund af den megen vind og den lave vanddybde ofte omtalt som et af Nordeuropas mest attraktive windsurfområder i internationale surfkredse. Der findes flere surfskoler rundt om fjorden, og windsurfing. Windsurfing fra pladsen er tilladt fra pinse til 1. September.
Fjellerup Strands Camping
Familie campingpladsen med den gode beliggenhed. Fjellerup Strands Camping kan tilbyde Østjyllands bedste børnebadestrand. Stor velholdt trestjernet familieplads på ca. 300 enheder, pladsen er ajourført med alle moderne faciliteter. Pladsen ligger i et naturskønt område med kun 50 meter til børnevenlig sandstrand. Vi kan tilbyde 2 legepladser, en for de små (0 - 6 år) som er indhegnet og ligger bekvemt foran servicebygningen, den store nybyggede legeplads med 90 m2 hoppepude ligger bag servicebygningen, hvor også de meget populære moon-car er placeret.
Galløkken Camping
Hytter: 15 m2 i ét rum. Trinette = kombineret vask, bordplade, 2 el-plader, køleskab 100 l. + 10 l. frys, køkkenservice, kaffemaskine, spisebord med stole, garderobeskab, 2 x 2 køjesenge m. springmadrasser og sengetøj. El-varme. Alle hytter har indlagt varmt og koldt vand. Campingvogne til leje: Findes i flere modeller. Alle er forsynet med: Fortelt med havemøblement, køleskab, kaffemaskine, køkkenudstyr og sengetøj. Gasapparater til madlavning. Gasvarme. Alle vogne har indlagt rindende koldt og varmt vand og er tilsluttet kloak, mulighed for antenne-tilslutning af eget TV.
Grenaa Strand Camping
På Grenaa Strand Camping slår du lejr direkte ved Djurslands bedste og mest børnevenlige badestrand med kilometervis af sand, klitter og rent badevand. Her er alle muligheder for vandhunde, soldyrkere og naturelskere - uanset om du er til aktiv ferie eller ren afslapning. Er du til aktiv ferie, kan du blandt andet sejle i kano, windsurfe og udforske det flotte, afvekslende landskab langs Djurslands mange cykelruter. Eller hvad med en jernbanetur på skinnecykel? På selve pladsen finder du desuden minigolf, boldspilbaner og legepladser - foruden vores helt nye, opvarmede swimmingpool. Ferien er helgarderet med muligheder, også når det regner. Besøg f.eks. Kattegatcentret, Ebeltoft Zoo, Skandinavisk Dyrepark, Fregatten Jylland og Djurs Sommerland, foruden et væld af museer og seværdigheder, altsammen inden for kort kørselsafstand fra Grenaa Strand Camping.
Gudenådalens Camping
Bamsebo - en rolig familieplads beliggende i skøn natur direkte ned til Gudenåen. Bamsebo giver sjælen fred og ro - men der er samtidig masser af muligheder for en aktiv ferie for både børn og voksne.
Hagen Strand Camping
Hagen Strand Camping kan med sin beliggenhed tilbyde nogle enestående ferieoplevelse. Beliggenheden direkte til stranden i et af Danmarks mest rekreative områder og tæt ved by. Pladsen er smukt beliggende midt mellem skov og strand. Pladsen ideel for lystfiskere og dykkere, med rig mulighed for at fange havørred, torsk, hornfisk, fladfisk og sild. Er man ingen vandhund, men er man derimod vandringsmand, kan det blive til mange gode gå- og cykelture i den omkringliggende skov.
Hjemstavnsgårdens Camping
Danmarks fredeligste plads. Vi siger det, som det er. Hvis du vil have fred og ro, finder du ikke en bedre plads i dronningeriget. Pladsen ligger i naturskønne omgivelser ved den lille landsby Gummerup på det idylliske Sydvestfyn. Omkranset af levende hegn støder pladsen op til åbne marker. Helt nye og moderne sanitære installationer.
Houstrup Camping
Houstrup Camping ligger i kanten af den store Blåbjerg Plantage, som strækker sig helt ud til det skønne vesterhav. En del af stranden er reserveret til nøgenbadning. Houstrup Camping er grundlagt i 1969 og er en meget attraktiv campingplads - en perle midt i den vestjyske natur. Houstrup Camping er meget børnevenlig med stor legeplads, bl.a. hoppepude, trampoliner, tennisbaner, minigolf, petanqbane samt swimmingpool med børnepool. Houstrup Camping tilbyder gratis adgang til swimmingpoolen for de som bor på pladsen.
Hvidbjerg Strand Feriepark
Fem-stjernet campingplads. Vi glæder os til at kunne byde dig velkommen til en helt speciel camping ferie. Vi vil personligt gøre alt for at dit ophold hos os bliver et minde for livet. Hvidbjerg Strand Feriepark byder på et utal af aktiviteter - uanset vejret! Kun 200 meter fra pladsen ruller vesterhavet bølger ind mod en ren og særdeles børnevenlig sandstrand. Lad dig forkæle på Hvidbjerg Strand Feriepark og nyd naturen her i den vestligste del af kongeriget.
Hyldegårdens Camping
Dejlig og fredelig campingplads, kun 22 km. fra Københavns centrum. Alle pladser er med El. og på ca. 200 m.2. Pladserne er indhegnet med naturlig beplantning. Selve campingpladsen er omgivet af mark og skov.
Høve Camping
Høve Camping er en lille campingplads på 8000 m2, normeret til 70 telte eller teltvogne. Pladsen ligger i et skovbryn, lige ud til en børnevenlig badestrand og der er mulighed for både sol og skygge på pladsen. Pladsen er åben fra sidst i april til starten af september måned. På pladsen er der bad, toilet, fælles køkken, samlingstelt og kiosk. På Høve Camping er naturen i centrum til leg og afslapning.
Indelukkets Camping Gudenåen
Campingpladsen er naturskønt beliggende direkte til Gudenåen og i gå afstand til Silkeborg Centrum. På selve pladsen findes kiosk, legeplads med borg og hoppepude, mulighed for bordtennis, basket og andre boldspil. Udlejning af moderne campinghytter med bad/toilet og kanoer. Indenfor 5 min. gang finder du desuden bådehavn, Hjejlens anløbsplads, Aqua ferskvandsakvarium, Asger Jorn Museet og minigolfbane.
Kig Nøj Camping
KIG NØJ Camping ligger ca. 18 km før den dansk-tyske grænse og kun 11 km til marksen og vadehavet, i et område med mange seværdigheder. Gratis adgang til opvarmet svømmebad for børn og unge op til 15 år samt god fiskeå er kun få at de mange muligheder vi kan byde på. Af faciliteter kan vi bl.a. nævne: Nyere toiletbygning, Kiosk med dagligvarer, TV-rum, Legeplads, 300 m. til opvarmet svømmebad (Svømmebad er gratis for børn op til 15 år), 300 m. til Fitnesscenter, 500 m. til god fiskeå, Petangbane. Kig Nøj Camping ligger i centrum af Bredebro med adgang til mange seværdigheder og faciliteter.
Kongsøre Camping
Eneste Camping plads i Odsherred med swimmingpool. Kun 200m. fra Isefjorden ligger vores hyggelige plads, der er lige velegnet for familier der ønsker en ferie eller blot et par dage på en naturskøn campingplads - med masser af dejlige lækroge, men også åbne pladser, hvor der er frit udsyn til fjorden.
Krakær Camping
Krakær Camping er en naturperle. Beliggende i noget af Danmarks smukkeste natur i Nationalparken Mols Bjerge. Den fantastiske og mangfoldige natur giver gode muligheder for oplevelser og aktiviteter for hele familien. Og vi sætter familien i centrum her på Krakær Camping. Her er en rigtig god stemning. Børnene elsker at være her. De nyder vores gode legeområde, plasker rundt i poolen og finder hurtigt nye kammerater på deres egen alder.
Limfjords Camping og Vandland
En camingplads med skøn beliggenhed 22 km vest for Skive i nærheden af Lihme. Pladsen ligger direkte ned til en herlig badestrand med blå flag i Limfjorden (Kås Bredning) og er om sommeren et herligt paradis for hele familien. Kun 5 km til Gyldendal lystbådehavn med bådslip og liggepladser.
Lyngholt Camping Familie Camping Bornholm
Med naturskønne omgivelser til alle sider er der en fornøjelse for os på Lyngholt, at kunne tilbyde dig og din familie en campingferie ud over det sædvanlige. Lyngholt Familiecamping ligger midt i Nordbornholms skønneste og mest spændende natur Fra pladsen udgår vandrestier til Hammershus ruiner, Slotslyngen og Finnedalen. 5 min. bilkørsel til strand. Lyngholt Familiecamping er det ideelle feriested for familier med børn. Velassorteret minimarked. Separat teltplads med nybyggede køkken- og badeforhold. Ro og orden. Mulighed for fiskeri i pladsens private søer. Ugentligt aktivitetsprogram i sommerperioden. Cykeludlejning. Hyggeligt saunahus ved polområdet Solarium. Pladsen er indrettet med gader. Mange el - stik til campingvogne. Gratis solopvarmet swimmingpool 8 x 12 m, børnepool 7 x 7 m. Store legepladser fodboldbane og bordtennis. Trimmcenter. Grillhus med rygeovn. Desuden terrasse med fælles grill. Vær aktiv eller slap af her og nyd naturen, mens børnene boltrer sig med deres nye kammerater.
Lystskov Camping
Holder I af fred og ro? Trave eller cykelture i den dejlige natur, eller ønsker I bare at slappe af i et godt miljø, så er Lystskov Camping det rette sted for jer. Lystskov Camping er beliggende ved Danmarks største indsø ”Noret” og ligger i den skønne natur i kanten af Korsør Lystskov, tæt ved stranden og få minutters kørsel fra bymidten. Vi udlejer også campingvogne og hytter til fornuftige priser.
Lægårdens Camping og Karise Camping
Lægårdens Camping ligger på Østsjælland ved Fakse på grænsen til Stevns. Der er 3 km til den nærmeste strand. Vi er en standlejrplads med gæstepladser. Kapaciteten er 175 pladser. Butik/minimarked, toiletbygning, legeplads, fodboldbane, hoppepude, svævebane på 25 meter, petanquebane, hesteudlejning, mønttelefon. Mulighed for leje af urtehave nær ved campingpladsen.
Løgismosestrand Camping
Løgismosestrand Camping er en harmonisk velplejet campingplads direkte til meget børnevenlig badestrand og har top-moderne nye sanitære forhold. Pladsen byder på flere legepladser og daglige arrangementer for både store og små. Pladsen er beliggende smukt i det Sydvestfynske paradis med cykelrute 60 "lige ved døren" og centralt placeret som udgangspunkt for samtlige seværdigheder på Fyn. Imellem campingpladsen og vandet ligger et stort grønt græsareal, hvor der er fodboldbane og legeplads. På arealet er der også mulighed for opbevaring af både. Der er fri bådtræk. På Løgismosestrand Camping findes der ligeledes minimarked med alt i dagligvarer, friske mejerivarer, frisk morgenbrød samt en fransk hotdog eller en ristet pølse hvis man er sulten på vejen. Løgismosestrand Camping byder på en ny 8 x 14 m. swimmingpool samt specielt indrettet børnebassin 6 x 6 m. Rundt om swimmingpoolen er der en sydlandsk atmosfære, borde, stole samt et væld af solvogne.
Mariager Camping
Mariager Camping er en rolig og venlig familieplads, som ligger midt i Mariager by, direkte ved Mariager Fjord. Her er gode muligheder for at bade, surfe og sejle. Pladsen er et godt udgangspunkt for udflugter, naturoplevelser og cykelture rundt om fjorden. På pladsen er der moderne faciliteter med plads til 450 personer. Der topmoderne toiletfaciliteter med familiebad. Der opholdstue med fjernsyn, legeplads for børnene, boldbane og petanque, så der er masser af muligheder for at få et godt ophold hos os.
Maribo Sø Camping
Maribo Sø Camping ligger direkte ned til Søndersø i meget naturskønne omgivelser, hvor pladsen er omkranset af skov på 3 sider. Maribo Sø Camping har alle former for faciliteter, tv/opholdsstue, legeplads og camping-shop, hvor man kan få alle fornødenheder. Fra campingpladsen er der kun 500m. til centrum.
Mørkholt Camping
Mørkholt Camping, mellem Vejle og Fredericia, er beliggende i et af Danmarks mest naturskønne områder med skov og strand, tæt på Vejle Fjord, hvorfra der er gode muligheder for badning fra egen badebro, sejlsport og fiskeri. Mørkholt Camping er stedet, når det gælder hele familiens trivsel. Nær Legoland og Løveparken. Opvarmet swimmingpool på 250 m² med børnebassin på 36 m², hvor du kan slappe af enten i bassinet eller i solsengene omkring bassinet. Foruden den traditionelle legeplads har vi minigolf, 3 hoppepuder, bordtennis, basketball-bane, volleyball- og fodboldbane. Cafeteria, købmandsforretning og kiosker forefindes på pladsen.
Nyrup Camping
Campingpladsen ligger 7 km fra Helsingør i retningen mod København (36km) med alle Helsingør's seværdigheder og Sverige inden for ganske kort køreafstand. Campingpladsen er en lille hyggelig familieplads i skovliggende omgivelser med gode læforhold. Vi har ca. 120 enheder, heraf 13 hytter med elektricitet. Der findes elstik på næsten alle pladser. Hytterne: vi har 13 hytter til 4-personer med elvarme. Dyne/hovedpude, køleskab, kaffemaskine samt service til 4 personer. Køkkengrej kan lånes. Mindre tereasse med bord/bænk. Desuden legeplads, minigolf, cafeteria.
Nysted camping
Nysted, der ligger smukt omgivet af en rolig natur, har en af de skønneste og mest børnevenlige strande i Danmark. Her er der camping i særklasse med hytter imellem slanke bøgetræer og pladser til telte og campingvogne i læ, sol eller skygge - alt efter behag. Alle faciliteter er på stedet: købmand/ kiosk, cafeteria, solarium. Nysted Camping har 135 pladser heraf er 95 med el tilslutning. Køkkenet på pladsen kan frit benyttes, og der er fri gas til tilberedning af mad. Pladsen har vaskeri med vaskemaskiner og tørretumbler, og der findes ligeledes solarium og familiebaderum.
Orø Hytte og Campingplads
På Sjællands grønne hjerte - ligger en mindre campingplads, der er placeret i et smukt naturområde 50 m fra stranden i den nordvestlige del af Orø. Pladsen har 9 dejlige 4 personers velindrettede helårshytter, der indeholder komplet inventar, det eneste du selv skal have med er sengetøj og linned. Soveposer kan lejes. Pladsen er en grøn plads, der henvender sig til folk, der sætter pris på naturen og selvaktiverende gøremål, uanset om det er sol-dasning, fiskeri eller anden vandaktivitet, grillristning, sortbrændt brød over bål, eller rygning af selvfangede fisk på pladsens absolut velfungerende røgovn.
Randbøldal Camping
Randbøldal Camping er en moderne trestjernet campingplads, med en enestående natur og beliggenhed,den er omgivet af høje skovklædte bakker, der giver rig mulighed for vandreture og andre skønne natur oplevelser. Campingpladsen ligger centralt midt i Jylland og er et godt udgangspunkt for udflugter. Den er den perfekte ramme om din næste ferie eller dit næste weekend ophold. Randbøldal Camping og Feriecenter er et godt udgangspunkt for udflugter, vi ligger tæt på attraktioner som ( 10 km ) Legoland og Løveparken.
Randers Fjord Camping
Vi ligger på nordsiden af Randers Fjord ved det lille, uberørte fiskerleje, Udbyhøj. Campingpladsen (108 campingenheder) ligger ned til vandet, hvor der er bådebro og mulighed for at leje en båd, eller medbringe din egen båd. Randers Fjord er nemlig et paradis for fiskeri fra båd, med fine fangstmuligheder for sild, hornfisk, fladfisk, laks og havørred. På vores lille og rolige familieplads har vi gode forhold for børn, børnelegeplads med trampolin, og en dejlig opholdsstue med TV, pool/billard, legetøj og spil. Vi har på pladsen også grillbar og dagligvarebutik.
Reersø Camping
Rolig og hyggelig 3 stjernet familieplads midt i en gammel landsby. Der er god plads og mange levende hegn, der gør pladsen grøn og indbydende. Pladsen ligger på (halv)øen Reersø, der er en naturmæssig perle med 9 km kyststrækning, spændende over så vidt forskellige typer som: vådområde, klinter, stenstrand og sandstrand.
Ribergaard Camping
Ribergaard Camping er en plads, som har eksisteret i mere end 40 år. Tidligere har der været drevet landbrug kombineret med camping. Siden vi i 1991 overtog pladsen, er der sket store ændringer. Nu er det udelukkende campingplads, og vi har udnyttet de tilstedeværende staldbygninger til nye baderum, opholdsstue, kiosk, køkken og vaskerum. Her finder du fred og ro, og alligevel tæt ved Fårup Sommerland.
Rimmensgaards Camping
Rimmensgaard Famliecamping er en stor moderne 3-stjernet familiecampingplads med masser af aktiviteter og atmosfære. Pladsen ligger få kilometer syd for Blokhus i et 20 tdr land stort naturområde, 200 m fra Blokhus Klitplantage og kun 1800m fra Vesterhavet. Langt de fleste pladser er på min. 100 m2. Store gamle læbælter på pladsen sørger for god læ det meste af tiden. Pladsen karakteriseres ved ved masser af udenomsplads i og udenfor bo-områderne. På pladsen findes mange aktivitetsmuligheder bl.a. opvarmet swimmingpool/børnebassin, minigolf, tennisbane, BMX-bane, elbiler, boldbane, bålplads, lille klatrevæg, legeplads med bl.a. 2 hoppepuder, marsvin og geder. Daglige ture med traktor på pladsen for børn.
Ronæs Strand Camping
Velkommen til vores rolige familie campingplads (185 pladser) med egen børnevenlig badestrand, direkte ved den naturskønne Gamborg Fjord. Mange pladser ligger tæt ved vandet og de smukke landlige omgivelser indbyder til trave- og cykelture og fjorden til aktiviteter som badning, lystfiskeri og surfing. Mulighed for ridning, tennis og golf i nærheden. Moderne velholdte faciliteter bl.a. familie-, baby- og handicaprum, butik, grillbar, TV-stue, Opholdsrum, legeplads, boldbane, hoppepuder, beachvolley og basket. Vandcykler, motorbåd, windsurfere, cykler, og hytter udlejes.
Rosenholm Camping
Rosenholm Camping er en to stjernet campingplads. Pladsen er et familie-foretagende, og vi prøver at sætte vores gæster i centrum så alle, der besøger pladsen, kan se tilbage på en god oplevelse. Vi håber, at du vil give os ret, når du og din familie har besøgt os. Rosenholm Camping ligger midt på halvøen Halsnæs i Nordsjælland. Vi har vand på alle tre sider, og det er nok grunden til, at der er så mange soltimer og et flot lys, som har inspireret mange kunstnere gennem tiderne. Mod syd og vest ligger Isefjord og Roskilde Fjord (1,5 km), mod nord ligger Kattegat (1.5 km). Den nærmeste by er Hundested.
Rosenvold Camping
Vi har foreløbig 3 dejlige sekskantede hytter og en undervisningspavillon til udlejning. Der er soveplads til 5 personer i hytterne, som er indrettet med ovn med 2 kogeplader, køleskab og kaffemaskine. Der er køkken og familierum umiddelbart i forbindelse med hytteområdet. Én af hytterne er for rygere. Der forefindes teltpladser i engen og ved åen. Vores legeplads er robust og alsidig og omfatter en rund trampolin. Der kan lånes stylter og bolde i receptionen. Til brug i opholdsstuen kan lånes forskellige spil og bøger, og på regnvejrsdage vil videoen kunne benyttes. På forstranden er der boldbane- beach volley og basketkurv. På den fælles grillplads er der legeplads for de mindre, og bordtennisbord. Ved hyttearealet er der kaninbure, petanque og krocketbane.
Roskilde Camping
Dejlig familiecamping i historiske omgivelser. Pladsen ligger i naturskønne omgivelser direkte ved Roskilde Fjord. Vi har blåt flag. Supermarked - med nybagt brød hver dag, fra egen ovn.
Rømø Familie Camping
Vi kan tilbyde campingferie på en rolig familieplads, hvor afslapning og nattero er en selvfølge. Rømø Familie Camping er en mindre campingplads med plads til 300 familier, hvor ejerparret sætter pris på selv at servicere gæsterne. Vi har to dejlige legepladser, en helt nyrenoveret for de mindre børn med hoppepude, legetårn, sandkasse med byggeklodser, gynger, rutchebane m.m. Legeareal for de større børn er under udbygning, og rummer p.t. stor hoppepude og beachvolley. Derudover forefindes seperat boldbane. Der bliver ved vores lille hyggelige bålsted arrangeret snobrød sammen med børnene, ganske gratis.
Rønne Nordskov Camping
Hytter, campingvogne, villatelte og cykler - udlejes på Bornholm.
Saltbæk Camping Kalundborg
Saltbæk Camping ligger kun 90 min fra København, 45 min fra Bonbon-land, 30 min fra Sommerland-sjælland, 5 min fra Kalundborg og kun 2 min fra Sejerø Bugten. Saltbæk Camping er det ideelle udgangspunkt for en god ferie, hvis I er til et fantastisk naturliv, rigt på sjældne fugle, samt sol, strand og vand, (Blåt Flag). Pladsen er en oase i det vestsjællandske Loch Ness og placeret i midten af fredede naturområder, med brændemoseskoven som nabo. Saltbæk Camping fremstår i dag som en nymoderniseret campingplads efter ejerskifte i 1996 og Som pladsens absolutte første priotering er bade og vaskefaciliteter altid i top.
Sandager Næs Camping
Glæd jer til en dejlig ferie i skøn natur og fredelige omgivelser! Sandager Næs Camping er beliggende direkte ved vandet i afslappende omgivelser med et rigt fugleliv. Badeland: Vi har et stort, flot badeland med rutsjebaner og børnebassin, der er gratis for alle campister. Pladserne har gode læforhold og er inddelt fra 4-10 pladser i hver vænge. Det er med til at give den rette asmosfære og god naboskab. Mange pladser har desuden udsigt over vandet. Vi har udskiftet 2/3-del af vores el anlæg, så alle stik er direkte ved pladserne og har 10 amp., med eget hfi relæ og måler. Så forbruget kan aflæses på vores computer. Alle øvrige pladser har 6 amp. og automatsikring. Er du ikke telttypen, har du i stedet mulighed for at leje en af vores hytter, udlejnings-campingvogne eller et luksus sommerhus. Vi har 7 velindrettede hytter på enten 15m2 eller 18m2 med overdækket terrasse. Alle hytter har vand, elvarme, køleskab, køkkenkrog og 2 hemser med dyner og puder. Perfekt til familier op til 6 personer. Hytterne ligger centralt placeret på campingpladsen, tæt på alle faciliteter.
Silkeborg Sø-camping
Beliggende direkte ned til Silkeborg søerne og Gudenåen - kun 1km fra city. Moderne, børnevenlig familiecampingplads, egen badestrand. Udlejning af hytter, vogne og lejligheder.
Sletten Camping & Vandrerhjem, Bornholm, Gudhjem
Sletten Camping & Vandrerhjem ligger ned til klippekysten, tættes på Gudhjem 5 min gang til centrum. En attraktiv campingplads med en unik natur & beliggenhed. Udlejning af Campingvogne, lejligheder, værelser, hytter, telte og cykler.
Storebælt Camping- og Feriecenter
En helt nyanlagt campingplads et stenkast fra Storebæltsbroen. Pladsen er omgivet af vand på 3 sider med fantastiske bade- og fiskemuligheder samt en enestående udsigt. Vi har etableret en kæmpestor legeplads med hoppepude og hoppeborg, svævebane, klatrevæg og rutschebaner.
Strandparken Camping
Strandparken Camping ligger kun 1½ km. fra Aalborg centrum. Vi byder på mange oplevelser indenfor få minutters gang fra pladsen. Der er masser af skønne steder med en dejlig udsigt over Limfjorden.
Strandskovens camping, Samsø
Pladsen ligger lige ned til egen strand, den er tæt omgivet af træer og buske, så der er altid læ for vinden. Pladsen er hovedsalig til voksne og familier. På campingpladsen er der et soppebassin der er 1/2 m. dybt. Det bliver fyldt med havvand der pumpes ind hele tiden, og er derfor fri for klor. Der er karrusel, gynger, vippe, rutschebane og boulebane. Vi har også fællesrum med TV-stue. Vi har 9 hytter til udlejning. I alle hytterne er der plads til fire personer. Der er kaffemaskine, køleskab, kopper, tallerkner, knive, gafler, skeer samt 2 gryder og en stegepande. Der er ikke nogen form for sengetøj, hvilket man selv skal medbringe. Den billigste hytte vi har kan man ikke lave mad i, her skal man bruge fælleskøkkenet. Så har vi tre hytter som er lidt størrer. Her er der elkogeplader. De sidste fem hytter er lidt størrer og lidt dyrer, her er der gasapparat og hytterne er delt i to rum, dog ikke med dør i mellem. Vi har 2 campingvogne med samme faciliter som de store hytter. For oplysninger om priser vær venlig at kontakte os.
Sølyst Camping & Hytteferie
Rolig familiecampingplads, beliggende direkte ved Limfjorden i Nibe, 15km fra Ålborg i Nordjylland. Udlejning af 4 nye luksushytter med bad og toilet, 10 moderne udstyrede 20m2 hytter med varmt og koldt vand, dobbeltværelser med eget bad og toilet til overnatning eller ferie, samt campingvogne. Fjordudsigt fra alle hytter og udlejningscampingvogne. Minimarked, grill- og burgerbar, TV-stue med plads til ca. 100 personer, velegnet til familietræf og lign. Vandland med vandrutschebaner, bordtennis, minigolf og legepladser. Moderne toiletfaciliteter, familiebaderum og puslerum. trådløst Internet overalt.
Sølystgaard Camping
Sølystgård Camping ligger meget naturskønt i terrasser, direkte ud til Ebeltoft vig med en dejlig badestrand, for foden af et kæmpe naturreservat Mols Bjerge, (40 km²) der blev skabt af istiden for ca. 12000 År siden og halvøen Helgenæs.
Sønderborg Camping
Sønderborg Camping er en rolig og venlig familieplads, som ligger midt i Sønderborg, 200 meter fra Sønderborg Sydstrand. Her er gode muligheder for at bade, surfe og sejle. På pladsen er der moderne faciliteter med plads til 1000 personer. Der er topmoderne toiletfaciliteter med familiebad, handicaptoilet/bad og børnebaderum. Der er opholdstue med fjernsyn. Stort køkken, vaske- og tørrerum og selvfølgelig legeplads for børnene, med en stor hoppepude, så der er masser af muligheder for et skønt ophold.
Tannisby Camping
5 minutter fra måske Danmarks bedste og vestkystens mest børnevenlige sandstrand med masser af klitter, hvor man kan ligge ugenert og sole sig. Pladsen består af 180 parceller, 5 standard hytter, og 3 luxushytter. Vore comfortfaciliteter består af: 5 Familiebaderum med 2 brusere og håndvask. 6 familiebaderum med bruser og håndvask. 1 handicaprum med bruser, håndvask og toilet. 1 babyrum med siddebad, håndvask og barnetoilet 6 pers. sauna samt solarium. Vaskeri med 2 store vaskemaskiner samt centrifuge og tørretumbler. 2 lejrkøkkener samt et fiskekøkken. Stor ny legeplads med sandbund. Hoppepude-klatretårn m tunnelrutchebane, gynger, babygynge, sandkasse, vippedyr, håndboldbane, basketballbane. Desuden er der en opholdsstue med TV-balkon. Bistro.
Terkelsbøl Lystfiskeri og Camping
4 personers hytter med alt i inventar venter på Dem og deres familie. Medbring sengetøj. Nemt og billigt. Ønsker De at bo i værelse eller lejlighed er dette også muligt. Fra den store terrasse er der en flot udsigt ud over Terkelsbøl Mose. Camping-ferie for hele familien. Deres børn vil elske det, for vi er nemlig nabo til Sommerland Syd.
Vadehavs camping
Rolig familieplads i naturskønne omgivelser 100 m fra Vadehavet, med et stort fugleliv, gå en tur langs Diget og nyd den storslået natur. For børn: Legeplads, hoppepude, swimmingpool og indendørs legerum med fx. playstation og kuglerum. Der er både hytter og campingvogne til udlejning.
Vemmetofte Strand Camping
Vemmetofte Kloster har siden 1971 drevet en moderne 3 stjernet campingplads. Vemmetofte Strand Camping er beliggende inde i Strandskoven med 100m skov som læbælte til Faksebugten. Kun ca. 1 times kørsel fra København. Bøgen spejler sig her i bølgen blå. Stranden er meget romantisk med træerne næsten helt ned til vandlinien. Ved vandlinien renses hele badesæsonen for tang. Her kan man ligge på sandet for at tage solbad, mens børnene leger i vandet. Vandet er meget lavt, så det er en udpræget børnestrand, hvor man trygt kan slippe ungerne løs. Til de større badegæster har vi en badebro, der når helt ud til revlen.
Vig Camping
Rolig familiecampingplads med 6 hytter, legeplads. Plads til 125 vogne. Nær skov og strand, Sommerland Sjælland, Odsherred Dyrepark. I Vig by er der svømmehal Biograf og hver onsdag-lørdag stort loppemarked.
Østerby Camping
Hytter: kom og bo i vores dejlige træhytter. I hytterne finders: 6 sovepladser, kogeplader, køleskab, kaffemaskine, service, dyner og puder. På legepladsen findes masser af sjove aktiviteter for børnene. Her er der bl.a mulighed for at hoppe i hoppeborg , klatre i legetårn og grave i den store sandkasse. På grillpladsen har man mulighed for at tilberede et lækkert grill måltid, på de opstillede kuglegrille, eller man kan sidde og nyde sig en kølig drik i parasollernes skygge, hvis sommervarmen bliver for meget i dagens løb. Der er også rig mulighed for at tage en tur til havet, for at samle rav eller sole sig. Der er også mulighed for at gå en tur til havnen for at se på de utallige sejlbåde og fiskkutterer.

3000 hoteller og resorts overalt i Thailand: book dit thailand hotel nu!

Hvad er Rejsechart.dk? | Nyhedsbrev | Kontakt

© www.RejseChart.dk 2003-2017